fredag den 27. februar 2009

Hang me up to dry!!

Lidt fredagsmusik!! Jeg elsker den her sang og får sådan lyst til at sidde i solen og drikke øl. Men det skal jeg nu ikke. Om lidt, når jeg har fået taget mig sammen, drager jeg hjem til mine forældre, hvor jeg bliver weekenden over.

Gid jeg var ligeså yndig...

Jeg sidder i mit yogatøj og venter på at en bankmand ringer, så jeg kan komme afsted til yoga (altså, bankmanden bestemmer ikke hvornår jeg skal til yoga, men jeg skal nå at tale med ham inden yoga ;o)) - og jeg ligner officielt LORT. Ikke rart. Jeg gad virkelig godt se ud som Kirsten Dunst, der ALTID ser cool og lækker ud, uanset om hun, som på billedet ovenover, er søndagsafslappet eller er dresset op til galla...
Ovenover: Street men alligevel feminin i sød sommerdress. Hvor jeg dog GLÆDER mig til sommer. Sommerkjoler og søde sandaler. Jeg drømmer....

Jeg er ellers ikke ligefrem til fjer-lir på kjoler, men denne her sølvgrå sag er da for yndig.

torsdag den 26. februar 2009

Glamrock!

Da jeg fornylig så Doors-filmen med en veninde, fik vi også lyst til at se glamrock-filmen VELVET GOLDMINE. Min veninde havde den på computeren, men da vi gav os til at se den, var vi simpelthen for fulde og utålmodige til at se den hele og ville KUN se vores idol, Brian Molko. Lige de korte passager med ham kunne vi naturligvis ikke finde i vores brandert - men nu har jeg fundet en af dem her!

Fantastisk.

Plagsomhed will get you anywhere!

Det skal ingen hemmelighed være at jeg savner mine elever rigtig meget. Jeg glæder mig til at jeg skal besøge dem på onsdag.

Jeg har lige fået en sms fra en af pigerne i min 6. klasse - hun er i kbh og på vej ind og få lavet næsepiercing. Hun var lidt nervøs og ville lige høre om det gjorde meget ondt. Sødt.
Først blev jeg rigtig glad, for hun er undervægtig og havde fået lov til at få piercingen, når hun havde taget to kg på, så jeg gik ud fra at missionen nu var fuldført - men nej, den røver, hun havde bare plaget længe nok :o)

Dekadence og den skønneste stil!

Jeg ELSKER La Belle Epoque, eller mellemkrigstiden og især 1920erne. Stilen er så dekadent, vovet og eksklusiv. Her er nogle af mine favoritbilleder fra perioden....
Stumfilmsskuespillerinden Clara Bow er naturligvis et af ikonerne. Læg mærke til hendes mørke og perfektmalede hjerteformede læber. Gid jeg kunne finde ud af at gøre det samme.
Clara Bow i herreoutfit og med finger-waves i håret. Jeg elsker den frisure. Jeg prøvede på at lave bølger i mit eget hår nytårsaften og det gik nogenlunde ved hjælp af Onduleringsvand (FEDT navn) og tips fra den søde Matas-dame. Men helt perfekt blev det ikke...
Den mondæne livsstil! Når jeg er i Berlin, går jeg altid og forestillier mig, at jeg er i tyverne og at der bag husfacaderne udspiller sig de mest dekadente fester og saloner med intellektuelle, der diskuterer tiden nye strømninger og litteratur.
Totalt Flapper-style! Frynser, charleston og kort pagehår - SÅ fedt!

Job-samtale

I går aftes var jeg til samtale på en skole i Allerød. Til min store overraskelse (positive), så tog det egentlig kun ti minutter længere at komme derop end til mit forrige job. Det kan jeg godt leve med. Og man kunne gå fra stationen.

Sidst jeg var til samtale på en skole var det kun en skoleleder som var til stede. Men i går blev jeg mødt af et panel på ikke mindre end FIRE personer. Men de var super søde og imødekommende.

Jeg tror godt de kunne lide mig! Jeg vil tro at deres indtryk af mig var, at jeg er sød, sjov, rolig og åben. Og det er jo ikke det værste de kan tro om mig - og hvad mere er; det er jo heldigvis sandt ;o)

MEN en hage ved jobbet. Det er som klasselærer i en 7. klasse! SYVENDE KLASSE! Det skal ingen hemmelighed være at jeg foretrækker mellemtrinet. Alt over er lidt skræmmende. Mest fordi jeg kan huske hvordan vi selv var over for vores barselsvikar i syvende. Det stakkels menneske, Lene, var vist nyuddannet og sikkert ikke over 25. Og så læspede hun - dømt til mobning. Og hun kunne slet ikke vinde vores respekt.

Nu må vi se - jeg får svar på mandag. På min fødselsdag! Så bør det jo blive et JA, hvis der er nogen retfærdighed til i denne verden.

tirsdag den 24. februar 2009

Nu stopper festen!

Stod i dag op til en mail om at den ansøgning jeg sendte i går ikke ville blive taget i betragtning, da den skulle have været indsendt inden 12.30.

DET STOD DER ALTSÅ IKKE NOGET OM I ANNONCEN! BAH!!

Nå, men ligemeget, for de har fået 600 - SEKSHUNDREDE - ansøgninger.
Hvordan skulle uerfarne mig så alligevel have den mindste chance.

Er der noget at sige til det føles en lillebitte smule håbløst, det her job-noget??

mandag den 23. februar 2009

Lily Does Britney!

Nu skal det ingen hemmelighed være at jeg æælsker Britney, men jeg synes faktisk at Lily Allens version af denne her sang er klart bedre!

Minus motivation


Jeg synes, det er svært at bevare motivationen og optimismen, når alt hvad man får er mails som denne:

Kære Natascha

Endnu en gang tak for din interesse for stillingen som lærer på Munkegårdsskolen. Vi må desværre meddele at stillingen er blevet besat til anden side.

Vi kan oplyse, at der kom 52 ansøgninger til stillingen.



Sådan startede min morgen. Skønt.
Har lige sendt ansøgning afsted til Gentoftebibliotekerne, der har fire ledige stillinger som biblioteksassistenter. Det vil jeg gerne have. Og det vil jeg være god til. Kryds fingre. Og sig til, hvis du hører om ledige lærervikariater i de humanistiske fag.
Og JA, jeg har opgivet at bruge min uddannelse til noget. Orker ikke flere afslag med "vi fik 350 ansøgninger til stillingen".

Jeg takker ydmygst

Dette indlæg er dedikeret til den søde mand i MA-kasse, som var så sød, venlig og pædagogisk, da jeg her til formiddag ringede og panikkede.

Jeg har nemlig været en stor og utjekket når, der ikke har styr på sine ting. I overmod over at have modtaget dagpenge før var jeg sikker på at jeg havde styr på det hele. Men det havde jeg ikke!

Da jeg i går ville gå ind på deres hjemmeside og udfylde mig dagpengekort elektronisk, gik det op for mig, at jeg ikke længere har en kode. Og det er ikke sådan en kode, som man bare kan få sendt til sin email, næ, den kommer pr. sneglepost. Jeg vil så se om jeg ikke skulle have en papirudgave liggende - men nej! Herefter går det yderligere op for mig, at dagpengekortet skulle have været indsendt SIDSTE SØNDAG!! Det skal lige siges at jeg p.t. er i besiddelse af 14 kroner, så det ikke at vide, hvornår jeg få nogen penge bragte mig nærmest på grådens rand.

Men den søde mand i a-kassen fik mig ned på jorden og beroliget mig - og nu ser det hele ud til at det nok skal gå. Hurra! Stor kærlighed til ham.

søndag den 22. februar 2009

Nogle gange...

... må man sige "nej tak", hvor surt det end er!

Søndag på Amager

En søndagssang herfra. Jeg er stadig syg og melankolsk, det høres vist i mit musikvalg. Her er det islandske Lady & Bird.

God stil!

Jeg synes at de to piger her har en virkelig cool stil. Jeg elsker pencil skirt-looket. Det ser sådan lidt fransk ud. Me likey!

Inspirerende!

lørdag den 21. februar 2009

Eye Candy til den syge

Når man så ligger her og er syg og keder sig og ikke kan spise - så må man glæde sig over at der om en time, klokken 23.20, bliver vist Motorcycle diaries med den smukke Gael Garcia Bernal som Che Guevara.

Det er på DR2.

Musik på sygelejet

Jeg ligger på min sofa med te og musik. At være syg gør mig så melankolsk... Det får mig til at føle mig ensom og ussel. Jeg savner mine elever.

Hører meget denne sang.



Smuk og enkel.

Jagten på den perfekte Blazer


Ligger og drømmer om alle mulige ting, som jeg ikke har råd til, mens jeg ligger her og er sygdomsramt. En tur til Paris fx.

Men også en blazerjakke! Jeg opdagede denne her øverst i billedet i Gina Tricot til næsten ingen penge... Men af en eller anden grund købte jeg den ikke (Stupid!) - og da jeg så besluttede mig for at smide de 300 kroner efter, så var den udsolgt!

Jeg har kigget i deres onlinebutik, men der har de kun én størrelse tilbage - ikke min!

Jeg har længe ønsket mig en fin blazerjakke. Denne er cool fordi den er lang, men ærmerne kun er trekvarte. Den grå farve er også super.

Elendighed

Jeg er syyyyyg. Er vildt ynkelig, har skiftevis sovet og svedt i dag. Min hals gør ondt, jeg har feber, jeg er svimmel og så har jeg kvalme. Jeg har fået det lidt bedre efter at have sovet det meste af dagen.

Det jeg hader allermest ved at være syg er, at man virkelig føler at man ligner det usleste lort. Jeg har gammel makeup på, jeg lugter ikke særligt godt, mit hår er fedt og min hud grim. Jeg har ovenikøbet fået en bums på læben, som gør rigtig ondt. ØV. Og jeg har ikke kunne spise så meget som en krumme endnu, og nu er kl. 18.30.

Og jeg går glip af verdens bedste selskab i aften - pigerne fra Kultur- og Kocktailklubben.

Så ligger man her og har ondt af sig selv, læser diverse modeblogs rundt omkring på nettet og craver en Chunky Kitkat.

Stakkels, stakkels mig.

What the F?/=%????

HVEM kan dog i sine livs skabte dage få sig selv til at gå med sådan en hårbøjle?? Jeg får seriøst vejrtrækningsproblemer bare ved tanken - det er nok den klammeste hårdbøjle jeg har set i mit liv! Jeg får alt for onde associationer til den tyske kragefilm (Se tidligere blogindlæg). AD!!! Siger jeg bare.

torsdag den 19. februar 2009

Sko-drømme! Nu nede på jorden.


Har nu set denne "efterligningsko" i Bianco. Og den er jo også fin. Den har sløjfe - og jeg elsker sløjfer - mwn til gengæld mangler den en ankelrem.

Prisen er uden tvivl en anden.

onsdag den 18. februar 2009

Flere sko-drømme


Nu har jeg jo lige straks fødselsdag... Er det mon for naivt at ønske sig disse fiiiiiiine Marc Jacobs sko???

The Mad Hatter!


Jeg er lige af Ida blevet gjort opmærksom på at Tim Burton er i gang med at lave en filmatisering af Alice i Eventyrland - Hvor fedt! Hvis ikke han skulle lave den, så ved jeg ikke hvem. Jeg er ikke ubetinget begejstret for Burton, men jeg elskede Big Fish (2003) og Edward Scissorhand (1990).

Og hvem skal så spille Den gale Hattemager? Naturligvis Johnny Depp, hurra!

Jeg glæder mig vildt meget til at se filmen, som skulle få premiere i 2010.

tirsdag den 17. februar 2009

Fem kokkehuer?

Jeg får en gæst i dag og skal lave paella... Men nu er opskriften forsvundet på mystisk vis! Og jeg havde endda allerede fundet den frem i sidste uge, så jeg kunne forberede mig på indkøb, men nu er det alligevel lykkedes mig at forlægge den. TYPISK!

Nu er spørgsmålet... Skal jeg sjusse mig frem eller skal jeg ringe til min far? Hmmm. Hvis først jeg ringer til far, så har jeg ham i røret resten af aftenen fordi han kommer i tanke om gode tips til hvordan jeg OGSÅ kan gøre, hvad jeg IKKE skal gøre og har jeg mon nu også husket... Og så skal han naturligvis også have en anmeldelse af resultatet. Men det skal han nu alligevel, for han har leveret spanske ris til projektet, nogle ris han fandt i en grønthandler i Roskilde og endnu ikke selv har prøvet af. Hm, suk. Det er ikke nemt!

mandag den 16. februar 2009

Sko-drømme!



Jeg ønsker mig fine Ruby Shoes som Dorothys i The Wizard of Oz...........!

Helten som den neurotiske husmoder



Jeg har mange heltinder - men én af dem er ubetinget Bree Van De Kamp fra Desperate Housewifes. Hun er så dejligt neurotisk og tight up! Perfekt husmoder med hang til at pimpe rødvin. Perfekte kager...


Derudover er jeg vild med hendes stil - det røde hår til de grønne outfits og altid et sæt perfekte perler om halsen... Her har jeg fundet to fantastiske billeder. Hun er kun ENDNU sejere med et gevær i favnen ;o)

Jeg vil lave en lille serie her på bloggen om mine heltinder. Bree er så den første.

Merry Unbirthday - to me? To you!!

Jeg har sådan en dag, hvor jeg meget hellere vil være i en eventyrverden... Jeg orker ikke helt realiteterne. Derfor fik jeg lige lyst til at se yndlingsscenen fra Alice i Eventyrland, scenen med det tossede te-selskab. Ok, jeg har ikke lyst til at deltage i det selskab, men jeg deler deres opfattelse af hverdag og fest! Man har kun én fødselsdag om året, men 364 unbirthdays!

Jeg har fødselsdag om et par uger - men indtil da kan jeg jo så passende fejre de ca. 14 unbirthdays, som der er i mellemtiden!

Den store badedag!



Jeg opholder mig p.t. hjemme hos mine forældre, der er i besiddelse af et BADEKAR!

I love it!

I min verden findes der ikke ret mange ting som kan slå et dejligt varmt bad. Gerne med duftende olier og tændte stearinlys... I dag falder sneen ned fra himmelen i kaskader, og det får mig til at tænke på, når jeg som barn kom hjem fra kælkebakken, helt blå af kulde - og hvad gør man så? Smider sig ude i karbadet!

Nu om dage er varmtvandbeholderen tilsyneladende ikke så generøs og rummelig, som da jeg var barn, for der er ikke varmt nok vand til at fylde et helt kar, øv! Men da jeg var på Island i 2006 boede jeg i en fantastisk retro-lejlighed med stærke farer på væggene, masser af bøger, billeder af Beatles - og bedst af alt : Badekar! Og på Island er der vand. Og varme. I massevis! Lige så snart man tænder for den varme hane fosser det ud med det varmeste, bløde vand, næsten fri for kalk. Jeg ELSKER det islandske vand (bortset fra den lette svovl-stank, ha ha).

Noget af det, jeg ønsker mig allermest i denne verden er en fed lejlighed med et smukt badekar på løvefødder a la det på billedet! Jeg fantaserer om endeløse bade, hvor jeg ender som en runken rosin og mælkebade i Cleopetra-stil.

Min mor har i mange år haft et citat hængende på køleskabet. Det er væk nu, men det lød noget i retning af:

Der er sikkert mange ting som et karbad ikke kan kurrere - men jeg kender dem
ikke!

søndag den 15. februar 2009

Hurra!

JEG SKAL VÆRE MOSTER!!!

Grafisk homoseksualitet


Jeg har de sidste par dage læst Alison Bechdels selvbiografiske tegneserie Bedemandens Datter om pigen Alisons forhold til den kølige fader, der med ukuelig ihærdighed sætter familiens hus i stand, så det minder mere og mere om et victoriansk slot - af naboerne også kaldet palæet.

Bogen handler også om Alisons egen gryende homoseksualitet - og senere også om faderens detsamme.

Jeg sidder ved et idiotisk tastatur og opgiver hermed at skrive mere om den andet end at jeg elskede den. Jeg synes især at beskrivelserne af Alison og farens gensidige, men akavede, affekt for hinaden var rørende i deres ambivalens. Tegningerne er detaljerede og rummer en vis humor, trods de nogle gange tragiske begivenheder.

lørdag den 14. februar 2009

In manner of speaking

Valentines Day - solen skinner fra en skyfri himmel! Sikke en smuk dag.

Til sådan en smuk dag hører sig en smuk sang.... Det kommer her.

onsdag den 11. februar 2009

Sang-tvilling?

Jeg sad og shufflede på itunes, da det pludselig slog mig, at indledningerne på disse to sange er utroligt lig hinanden! Prøv at lytte en gang...

Jeg tror aldrig at de to bands er blevet sammenlignet før ;o)

Sang nummer 1

Sang nummer 2

Men ok, bortset fra det, så kan de to sange vist heller ikke sammenlignes yderligere...

Be My Valentine


Nu er jeg jo single, ganske single, og til sådan nogen som os falder der jo ikke ret meget af på Valentines Day.

Men derfor kan man jo godt drømme!

Her følger et udvalg af mænd som jeg allerhelst ville fejre Valentines Day med.

Først og fremmest Jonas Bjerre fra Mew. Aller aller aller helst ham. Smukke, smukke mand.

Alexander Kølpin er vist alderpræsidenten på min liste. Han er bare så fin og pæn - og så er han danser. Der er noget sexet over mænd, der har så meget kontrol over deres krop :o)









Jason Orange fra Take That! Tja, hvad kan jeg sige? Jeg er skadet fra teenageårene og han er sgu cute. Og også danser! Jeg glemmer aldrig, når jeg som teenager så Take That koncerter og rå-savlede, når Jason dansede til Give good feeling - Åh suk ;o)




Jeg er ikke ubetinget vild med Jude Law, men han har virkelig sine pæne øjeblikke! Et af dem er på nedenstående billede...





Thomas Dybdahl er et kapitel for sig ligesom Jonas Bjerre. Jeg behøver vist ikke at sige mere, mit hjerte smelter ved synet af ham.






























Gael Garcia Bernal.. Faldt for ham, da jeg først gange så "y ty mama tambien", men han er endnu lækrere i "The science of sleep", som også er en af mine yndlingsfilm, tilfældigvis!



Den sidste på listen bliver James McVoy. Han er lidt speciel, men jeg lagde mærke til ham for første gang, da jeg så "Løven, heksen og garderobeskabet" - hvor han spiller Faunen Mr. Tumnus! Selv som fabeldyr er han cute og sexet. Sidst så jeg ham i Soning, hvor han er über-lækker (og i øvrigt er filmen fantastisk).


Ja ja... Tanker er toldfri. Man må gerne drømme....
i virkeligheden skal jeg bare være sammen med en veninde - men det glæder jeg mig nu også til!

Det bliver uden mig...


Jeg er desværre ikke en af dem som ejer en billet til PJ Harvey & John Parish i Vega i maj måned - øv bøv!

Men jeg skamhører stadig pladen Uh Huh Her, ikke mindst nummeret "It's you".

Her er en live version af sangen fra YouYube.

tirsdag den 10. februar 2009

Skamløst


Stemningsbillede taget da Rie og jeg gik tur på staden i går - i bidende kulde og med alt for kort jakke.

Vi følte os vist begge ramt at teksten taget vores samtaleemner i betragtning...

Smukke ting!

Jeg har fået et par nye yndlingsting - først og fremmest mine nye lyserøde solbriller, som har kostet en halvtredser i H&M...



Men endnu bedre er mine nye selvbestaltede sko! Man tager et genbrugssko som man købte for en tyver for efterhånden mange år siden. Og så finder man de skindrester frem, som man købte, da man skulle lave sin seje hjemmelavede stjerne-hårbøjle.


Stjerne klippes efter en kageform og påklistres skoene med sekund-lim.



Voila!!! Nye smukke sko, når man ikke har råd til at gå på shopping!

mandag den 9. februar 2009

Damn Bird!


Det kan godt virke som om jeg går uforholdsmæssigt meget op i fugle... Og jeg er måske lidt fikseret i dag. Har været ude og gå en lang tur ved Christiania, hvor der er rig mulighed for at kigge på fugle - jeg havde dog ingen uheldige oplevelser med dem i dag.

Til gengæld har jeg lige fundet et sjovt online-spil, der udelukkende handler om at man skal pløkke fugle! Man er en statue, der efter mange år at være blevet skidt på, mejer fugle ned med diverse skydevåben - supersjovt! Lige noget for en fugle-hader som mig.

Spillet hedder DAMN BIRD og perfekt som overspringshandling på dage, hvor man er lidt hadsk og aggressiv, plaf plaf plaf - God fornøjelse!

En fugl i hånden er bedre... Øh, NEJ TAK.



Det skal ingen hemmelighed være, at jeg ikke er stor fan af fugle. For det første synes jeg, de er ulækre, sådan på linje med rotter. De er også uhyggelige og er
jo trods alt dinosaure med fjer på. Og så har jeg haft en meget traumatisk fugleoplevelse ude ved staden. En søndag eftermiddag. Høj sol og en øl på skrænten med gode veninder. Her sidder jeg og slapper af, intetanende om hvad jeg er på nippet til at opleve. Pludselig ser jeg noget ud af øjenkrogen - noget der styrer direkte imod mig. Det var en fugl. Ikke ligefrem en svane, men en spurveagtig tingest, der tydeligvis havde indåndet lidt mange sjove ting derude på staden, for den var klart på afveje. Jeg forsøger naturligvis at undgå det uværgelige - en kollision - så jeg skriger og vælter ned på stien bagved mig.

Da jeg tror at faren er ovre, rejser jeg mig op. Mine veninder er naturligvis ved at lade livet af latter, men hvad værre er - de griner så meget, at jeg ikke kan forstå hvad det er, de prøver på at sige til mig.

"Hiihihihihihihde-e-e-e-nhihihihiisid-derhihihihih-stad-a-a-a-dighihhihihi-pådig!!!!". Fuglen sad simpelthen og puttede sig ind til min hals, som om den havde tænkt sig at bygge redde i mit hår!
Efter lidt skrigeri og basken med armene tumlede den dog videre.
SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ klamt!!!!

Efter sådan en oplevelse er det meget ironiske at jeg i halvandet år var kæreste med en mand ved navn Vogel til efternavn.

For nylig lå jeg så søvnløs en nat og fik uforvaret tændt for en tysk Hitchcock-inspireret film om krager, "De sorte Fugle". ÆKEL film, som jeg naturligvis ikke kunne dy mig for at se. ung, gravid dyrlæge får nys om at kragerne i Berlins omegn er begyndt at opføre sig sært - de går løs på forsvarsløse kalve og er yderst aggressive. Hvilket hovedpersonen selv må sande, da hun holder grillfest og en flok krager på snedigste vis får afledt selskabet for derefter at gå amok på al den rå kød. Meget mystisk. Ingen tager naturligvis den gravide kvinde seriøst, så hun må tage sagen i egen hånd. Det viser sig så, at en forsker, der nu er død, har eksperimenteret med en flok krager, for at gøre dem mere intilligente. En lille bivirkning er så, at de også er blevet ekstremt aggressive, lutter kødspisende og er i stand til at værge andre krager som en slags lejesoldater.

Samfundet må snart tage den gravide lidt mere seriøst, da kragerne går amok i Tier Garten, stjæler kød og angriber sommergæsterne. Ren kaos.

Filmen var på ingen måde god, men for mig var den yderst rædselsvækkende - og der var rigtig mange nærbilleder af de ækle dyr, hvilket i sig selv er frygtindgydende for mig. Filmens bedste scene var klart, da hovedpersonen finder den lade, hvor kragerne gemmer deres rede. Hun kommer lidt for tæt på en rede og krage-moderen sætter af for at angribe hende. Men hovedpersonen når at samle et brædt op og slår til kragen som var den en base ball - ET NUL TIL GRAVID DYRLÆGE! Men herefter følger det bedste! Krage-vennerne bliver selvfølgelig vrede på på krage-baskeren og letter i stort antal og forfølger hende ud af laden - hun når liiiiiige at smække døren i inden de når hende, og på bedste tegnefilmsmanér hamrer krage-næbbene ind i den sprøde trædør, så de går igennem på den anden side og de sidder fast som tegnestifter. SÅ morsom scene!

Men siden jeg så den film har jeg haft en endnu mere anstrengt forhold til lyden af krager.



Min angst for fugle har også altid gjort, at jeg har været meget fascineret af hejremanden. Hejren er den ultimativt klammeste fugl (sammen med skarven). Læg mærke til den skumle udseende. Den sidder der, helt stille og med skuldrene trukket op omkring sig. Lange tynde ben. Den er ikke til at stole på.

Og alligevel har de en ven - nemlig hejremanden! Går man gennem Frederiksberg have, så kan man ofte støde på ham, naturligvis altid med en stribe hejre i hælenen. Og i går fandt jeg ud af at hejremanden har sin egen hjemmeside! Jeg må indrømme at jeg altid har troet at han var en mærkelig tosse, men han lyder bare så sød på den hjemmeside, hvor han fortæller mere eller mindre utrolige historier om sine hejre. De kender ham, han kan kalde på dem, og de venter ofte på ham. Ja, faktisk fortæller han på hjemmesiden og den gang han inviterede dem til fødselsdag. De skulle bare møde op ved indgangen til Frederiksberg Have kl,. 16.30 og fortælle de videre til deres venner - så skulle han nok møde op med et festmåltid af sild. Og klokken 16.30 stod han der - og blev mødt af ikke mindre end 31 feststemte hejre.

Læs flere historier på Hejremandens egen hjemmeside!

Den anden dag spurgte min veninde mig, om jeg nogensinde bliver flov, når jeg dukker mig for duerne. "Øh, næ, det gør jeg vist ikke", svarede jeg. Og det på trods af at jeg ofte også skriger.
Men det gjorde hun, og jeg var ved at dø af grin, da hun fortalte at hun altid laver den samme bevægelse flere gange, når det sker, så det ser ud som om det er meningen - fx lader hun som om hun er ved at ordne noget på sin cykel, ha ha.

En anden veninde - og det kan godt være at jeg husker forkert, og at det i virkeligheden er ønsketænkning - kom en gang cyklende inde omkring rådhuspladsen, da en dum due fik viklet sig ind i hendes hjul! Klam oplevelse i sig selv, men som om det ikke skulle være nok, så stillede en tosse sig op og skreg "DUEMORDER" efter hende! Ja ja, en død due er en god due...

Dog er jeg tilbøjelig til at have lidt respekt for den papegøje som min veninde Maria af og til passer. Poppe er 51 år gammel og ejet af et lesbisk par. Som følge heraf HADER den mænd! Se, det er en sej fugl! Da vi den anden dag sad et par piger og snakkede, sagde min veninde noget i retning af "Ej, hvor sjovt, at du lige...." Hvortil Poppe giver sit besyv med et højt og klart HAHAHA! Ja ja, der var lige én der fulgte med i samtalen...

Nok om fugle! I hvert fald for nu.




søndag den 8. februar 2009

Storbymus



Fordriver søndagen (og tømmermændene) med lidt nostalgi-terapi; Tom & Jerry tegnefilm på YouTube! Hurra for YouTube. Da jeg var barn kunne jeg se de samme Tom & Jerry-film igen og igen. Og det kan jeg så også nu. Det er ikke lykkedes mig at finde to af de fedeste. Den første er den, hvor Tom bliver mast af et klaver, dør og skal undgå at komme i helvede. Den anden handler om at hele køkkenet fryser til is, og Tom og Jerry står på skøjter til Tchakovskijs Sleeping beauty.

Men min aller aller yndlingsfilm er klart Mouse in Manhattan, hvor Jerry er blevet træt af landlivet og stikker af til storbyen. Musikken er meget Gerswin-agtig og storladent og billederne er fantastiske. Særligt elskede jeg scenen på højhuset, hvor han danser med nogle pynte-dukker.

Det er virkelig en klassiker!

Se dig hellere over skulderen, når du går ud!

Nedenstående citat stammer fra Emelie 6.c en dag, hvor jeg var i skidt humør på job.

Jeg håber godt nok ikke at det er en fyr, der har såret dig, for så smadrer jeg ham fandme!


Jeg ville passe på, hvis jeg var en vis person!

Vågn op!


Er p.t. ved at lade livet grundet en heftig dosis tømmermænd, så jeg beklager på forhånd, hvis dette indlæg kommer til at virke rodet - så passer det til mig!

Jeg HADER, at jeg tilsyneladende nogle gange glemmer al den rod, som følger i hælene på mænd. At spilde søndagen med tømmermænd og selvpineri er ikke min yndlingsbeskæftigelse, men det sker gang på gang... Så ligger man der. Og venter på en sms. I starten er man bare mildt utålmodig, men man bevarer roen og overbeviser sig selv med at han nok bare sover/laver noget vigtigt/har ødelagt sin tlf/etc. Efterhånden udvikler utålmodigheden sig bare mere og mere til en frustration af uanede dimensioner og begynder at minde foruroligende meget om religiøs fanatisme.

Velmenende råd hjælper naturligvis ikke.

Som Camilla H's:
1) Først ty afledningsmanøre - amerikanske hjælpemidler i mængder; serier, junk food og den slags.
2) Først senere må du slå dig på vor tids største credo : he's just not that into you. Denne manøvre kan være fatal, hvis den tages i brug for tidligt.

Jeg er gået direkte til punkt 2. Efter naturligvis at have sendt en sms afsted, som indeholdt et spørgsmål, så manden ikke bare kan lade være med at svare - medmindre det er hans direkte intention.

He's just not that into you!

Ovenstående er titlen på den amerikanske selvhjælpsbog, som netop er udkommet som film. jeg GLÆDER mig til at se den. Må være den ultimative tøsefilm, næstefter Sex and The City the movie.

Se traileren til filmen her.
Gad virkelig godt at se den lige nu. Det er begge Camillas punkter i én.

fredag den 6. februar 2009

Kom nu hjem!

På Roskilde i sommer var jeg nede på en af de små scener og høre svenske Säkert med Annika Norlin... Jeg var nu ikke videre begejstret, men da jeg var i Stockholm sidste efterår spillede min veninde en plade for mig, som jeg blev helt vild med - og det viste sig at være samme Annika Norlin med sit engelsksprogede popband Hello Saferide!

Det her er en af verdens sødeste sange - nyd den! 25 days...

En ven i nød



Jeg har fået en ny ven... Eller rettere, jeg har fået en ny yndlingscafé, nemlig Café Din Nye Ven i Sankt Peder Stræde. Det er bare superhyggeligt og meget Berlin-inspireret med gamle campingmøbler, retro-tingeling og en månedlig rundt-om-bordet aften, hvor caféen ommøbleres til et bordtennis-bar a la Dr. Pong i Berlin. I love it! Der serveres øko-øl og kager til priser som selv et lille budget kan kapere, hurra!



Men i forgårs fik jeg en sørgerlig besked på Facebook : Din Nye Vens lejemål er blevet opsagt pga. gentagende advarsler om for meget larm - en ganske ubegrundet anklage, naturligvis.
Men de engagerede café-ejere giver heldigvis ikke uden kamp og har eftersigende flere advokater på sagen...

Men vi kan også gøre noget! Se nedenstående appel fra ejerne:

"Bliv ved med at komme og feste og hygge på DIN NYE VEN, så vi kan vise alle at stedet er levende. Vi lover at holde samme gode stemning, musik og arrangementer så længe vi kan.
Deltag aktivt i debatten om hvilket København vi vil have, få politikere, udlejere, beboere og alle andre til at forstå at København skal være levende og fyldt med gode initiative! Et sted at starte er fx ved at melde sig ind i de to facebook grupper:

København vi elsker dig http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/group.php?gid=36091326082 og

Vores København http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/group.php?gid=22979613497 "


Jeg har tilmeldt mig grupperne og venter nu spændt... Imens krydser jeg fingre for min yndlingscafé og håber det bedste, så jeg kan indtage min kaffe og øl i deres hyggelige gemakker.

Du kan se caféens hjemmeside og tjekke programmet ud her.

Edith som Godnatlæsning


Lige i øjeblikket læser jeg Edith Södergran-digte som godnat-læsning. Jeg købte hendes samlede digte, da jeg var en tur i Stockholm i efteråret. Det er ikke alt det svenske, jeg forstår, men jeg bliver bedre og bedre. Og det gode er: når jeg er kommer igennem hele samlingen, så starter jeg bare forfra igen! Og det er altid ligeså godt, når man starter forfra...

Edith Södergran blev født i Finland i 1892 og døde i 1923. Hun døde af Tuberkolose og led derfor samme skæbne som sin far. Godt nok fik hun ikke megen anerkendelse mens hun levede, da folk anså hendes som mærkelige og direkte sindssyge, fordi de hverken rimede eller havde rytme - men det er stadig underligt at tænke på at hun døde som 31årig. Jeg bliver 31 om under en måned...

I tråd med koncerten i går, så synes jeg lige at I skal have en lille bid fra mit yndlingsdigt "Dagen svalnar..." fra samlingen Digte fra 1906.

IV
Du sökta en blomma
och fann en frukt.
Du sökte en källa
och fann ett hav.
Du sökte en kvinna
och fann en själ -
Du är besviken.

Dette digt har Anna Kruse desværre ikke lavet musik til - men måske det kommer :o)

Første indlæg : Koncert med Anna Kruse & Edith Band


Dette er mit første blogindlæg og derfor føler jeg, at jeg må fortælle lidt om hvad jeg egentlig vil med denne blog.

Jeg forbruger rimelig meget kultur... Bøger, film, musik, koncerter, teater. Meget af det går nærmest bare ind og så ud igen. Jeg tror at denne blog bliver et forsøg på at fastholde det lidt... Så bloggen vil altså komme til at bestå af små anmeldelser og den slags. Men også bare fjollerier og tanker om ditten og datten. Nu må vi se.

Fx var jeg til en fantastisk koncert i Kvarterhuset på Jemtelandsgade i går!
Den svenske musiker, Anna Kruse, har fortolket og sat musik til nogle af min yndlingspoets smukkeste digte og har netop udgivet dem på cd'en Lyckokatt.

Jeg havde aldrig været i Kvarterhuset før (kun når jeg skulle bruge biblioteket som er i stuelokalerne), men salen var simpelthen så fin, charmerende og intim med små runde borde og vægge beklædt med rødt stof fra det høje loft til gulv. Dette mindede mig dog først om Twin Peaks, drømmescenerne med den bagvendt talende dværg, hvilket måske ikke umiddelbart lyder særlig hyggeligt, men det blev det, da jeg fik abstraheret fra det Lynch'ske...

Anna Kruse fortalte om Edith Södergran mellem musiknumrene på en charmerende blanding af svensk og dansk. Hendes stemme er dyb og en anelse hæs og hun er smuk med sit blanke sorte hår og det fantastiske blik i øjnene, der får hende til at minde om en skolepige, der er på nippet til at gøre noget som hun ikke må. Hendes sang er helt fantastisk, hendes dybe stemme kommer virkelig til sin ret til den jazzede musik.

Jeg er ellers ikke den store jazz-fan medmindre der diskes op med Ella, Billy eller anden 40'er-agtig swing, men jazzen passede perfekt til lokalet og ikke mindst til Ediths digte. Musikkerne er fantastiske og leverede en fantastisk energi - særligt Lisbeth Diers på trommer stod for en smittende udstråling der gav en lyst til at springe op og danse med. Den lillebitte Eva Malling dansede løs med hvad der lignede en overdimensioneret kontrabas i forhold til hendes størrelse, og jeg elskede når hun stod for bas-soloer. Nocholas Kingo sad ved pianoet, men jeg kunne bedst lide, når han spillede på harmonika, et alt for overset instrument efter min mening! Den var desværre kun på i to af numrene, men det var også de numre som gjorde størst indtryk på mig, da der kom noget sigøjner- og swingende balkanagtigt over musikken. Sidste bandmedlem var Sissel Pettersen, der først og fremmest spillede på sax, men som også gjorde stort indtryk med sin æteriske sang.

Publikum var lidt træge i første set, men det var kun indtil bandet sluttede settet af med det sigøjneragtigenummer, som jeg på ståedne fod ikke husker hvad hedder. Det var klart aftenens mest energiske nummer og uden tvivl min favorit.
Efter pausen vågnede publikum mere op.

Jeg købte cd'en men har desværre ikke nået at høre den endnu. Det glæder jeg mig helt vildt meget til!

Jeg har hørt bandet før til en Edith Södergran-aften inde på literaturhaus i Møllegade, hvor bandet underholdt sammen med Stina Ekblad, der læste op af Ediths digte og to forskere med speciale i Ediths værker - også en fantastisk aften, som jeg desværre kun oplevede halvdelen af, da jeg var gennemblødt af regn og måtte tage hjem i pausen for at undgå lungebetændelse :(

I forbindelse med Edith-arrangementet i Literaturhaus lavede jeg en reportage og interview med Anna Kruse. Jeg vil på et tidspunkt forsøge at lægge den ud her...

Blog-arkiv