fredag den 10. maj 2013

Blogchallenge 4

"Dagens" blog-udfordring er et billede, du har taget. Altså, som JEG har taget. Og jeg skriver Dagens i gåseøjne, fordi jeg godt ved, at jeg håbløst bagud. Og det bliver ikke bedre nu, for i går startede Copenhagen Lindy Exchange, en lille dansefestival, så jeg kommer til at dansedansedanse de næste dage. I øvrigt påbegyndte jeg endelig min løbetræning i går - mit løb er om 14 dage. Flot. Til gengæld var jeg under skarpt øjesyn af min kæreste, som agerede personlig træner. Det gik faktisk RET ok! Vi var ude i 43 minutter og jeg løb i alt 5,3 km - og der var indlagt intervaltræning med gå-ture, squats og udstrækning indimellem. Så alt i alt bør jeg nok kunne løbe 5 km på 35 minutter. Og så håber jeg, at adrenalinen indfinder sig og giver mig lidt ekstra, så jeg kan gøre det på 32.

Mit problem er, at jeg egentlig er i god form konditionsmæssigt. Jeg løber et stabilt tempo og kan holde det ret længe. Jeg bliver ikke forpustet og kan sagtens samtale i mens. Og så skulle man tro, at jeg så ville kunne presse mig selv hårdere. Men jeg KAN ikke løbe hurtigere.Det irriterer mig grusomt. Det er som om, min krop bare er for tung til at jeg kan bevæge den i højere tempo end hvad der svarer til 7 min/km. jeg håber, jeg kan presse mit tempo op til slut-august, hvor jeg i vanvare har sagt ja til DHL.

Men det bliver saftsusme hårde dage, de her. SKAL løbe igen i morgen - og i dag skal jeg danse fra 13.30 - ?

Men det var det billede, jo! Jeg havde egentlig et andet i tankerne, men jeg kunne ikke finde det, og så fandt jeg dette her, som jeg også er glad ved. Det er lige som indbegrebet af, hvad jeg elsker ved KBH. 
Billedet blevet taget for et par somre siden, da jeg var til grillaften hos en veninde, der bor i en lejlighed lige ved søerne. Vi sad oppe på taget, og det var skidehyggeligt. Kbh er bare fantastisk om sommmeren. Så smuk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar